Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte nakkekoteletter med pasta i cremet græskarsauce toppet med grønkål

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose græskarkerner
  • 1 hokkaido-græskar
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt grønkål
  • 1 kvist rosmarin
  • ¾ pose maccheroni
  • 1 pakke nakkekoteletter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Hokkaido-græskar, grønkål

Håndfuld 3: Nakkekoteletter

Håndfuld 4: Maccheroni

Fedt: Olivenolie, græskarkerner

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, rosmarin

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Græskarkerner
  1. Rist græskarkerner i bunden af en rummelig, tør gryde, til de er gyldne. Hak dem groft, og gem til servering.

Klargøring af grønt
  1. Skær imens hokkaido i grove tern (kassér kernerne). Skær hvidløg i tynde skiver. Pluk grønkål groft.

Cremet græskarsauce (del 1)
  1. Varm gryden fra græskarkerner op igen, tilsæt 2 spsk. olie, og steg hokkaido-tern, til de er gyldne, 3-4 min.

  1. Tilsæt rosmarin og hvidløg, og steg videre i 1 min. Tilsæt vand, til alt er lige akkurat dækket, og kog op.

  1. Lad græskarsaucen simre, til græskarret er helt mørt, 10-12 min.

Pasta
  1. Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Cremet græskarsauce (del 2)
  1. Fjern rosmarinkvisten fra gryden med hokkaido, og blend det hele til en glat puré med en stavblender. Smag til med salt og sort peber.

Stegt grønkål og nakkekoteletter
  1. Varm en pande op, tilsæt 2 spsk. olie, og steg grønkål ved høj varme, til den er brunet, 2-3 min. Krydr med lidt salt, og kom grønkål i en skål til servering.

  1. Varm panden op igen, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg nakkekoteletter, til de er gennemstegte og gyldne, 2-3 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

Servering

Vend pasta sammen med græskarsauce, og anret på tallerkener. Top med stegt grønkål og græskarkerner. Anret nakkekoteletter ved siden af, og servér.

-