Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Stegte nakkekoteletter med BBQ-sauce, bagte blå kartofler og coleslaw

3 personer

Ingredienser

  • Alle de blå kartofler
  • 1 spidskål
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger creme fraiche
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 bæger honning
  • 1 pakke nakkekoteletter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Retten i dag er typisk for de amerikanske sydstater, hvor BBQ-saucer nogle steder nærmest dyrkes som religion, og den syrlige, friske coleslaw ofte bruges som modspil til stegt eller grillet svinekød.

Når du smager coleslaw-dressingen til, så tænk på det fyld, som skal i efterfølgende. Den må gerne krydres lidt kraftigere, end du måske umiddelbart plejer. Brug evt. også en klat mayonnaise og lidt sød paprika, hvis du har.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnbagte blå kartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir. Bag dem gyldne og møre, 25-30 min.

Coleslaw
  1. Snit spidskål i tynde strimler, og riv gulerødder groft. Pluk og hak persille.

  1. Pres eller mos hvidløg i en rummelig skål. Tilsæt persille og creme fraiche, og smag til med salt og sort peber (se køkkentip). Vend spidskål og gulerødder med dressingen.

BBQ-sauce
  1. Fjern stilk og kerner fra chipotle-chili, og hak resten fint.

  1. Rør tomatpuré, honning og 2-3 spsk. vand sammen i en lille skål. Smag til med salt og lidt chipotle-chili.

Nakkekoteletter
  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

Servering

Anret nakkekoteletter og ovnbagte blå kartofler på tallerkener. Dryp med BBQ-sauce, og spis coleslaw til.

-