Stegte minutstykker af filet med persillesauce, smørdampet porre og perlebyg
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 1 porre
- 1 pose gulerødder
- 1 løg
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 karton sødmælk
- 1 pakke minutstykker af filet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Smør
- Mel
Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil det yderste lag af porre, og skær porre i 4-5 cm lange stykker – giv evt. stykkerne en ekstra skylning. Skær gulerødderne i kvarte fra top til bund, og skær dem i stykker af 4-5 cm.
Kom porre- og gulerodsstykker i en gryde med lidt vand og en klat smør, og damp dem helt møre under låg, 7-8 min.
Skær løg i tynde skiver. Pluk og snit persille groft – gem stilkene.
Varm en gryde op (brug evt. gryden fra perlebyg), tilsæt smør, og sautér løg mørt, 3-4 min.
Tilsæt 1 spsk. mel, og steg videre under omrøring i 1-2 min. Tilsæt persillestilke og sødmælk og kog op. Lad saucen simre, til den er tyknet, 3-4 min.
Fjern persillestilkene, tilsæt groftsnitttet persille, og smag til med salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minutstykkerne gyldne og gennemstegte ved middelhøj varme, ca. 1 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Anret perlebyg, minutstykker og porre på tallerkener. Servér det hele med persillesauce til.