Grønne kyllingefrikadeller med gomadressing, bagt fennikel, perlebyg og kakifrugt
Ingredienser
- 2 grønne peberfrugter
- 2 fennikler
- 1 pose perlebyg
- 1 rulle grøn kyllingefars
- 2 kakifrugter
- 1 pose gomadressing
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Håndfuld 1+2: Peberfrugt, fennikel, kakifrugt
Håndfuld 3: Kyllingefars
Håndfuld 4: Perlebyg
Fedt: Olivenolie, gomadressing
Smagsgivere: Salt, eddike
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg, frugt og grønt.
Skær peberfrugt i kvarte. Skær fennikel i 4-8 både gennem roden.
Kom fennikel og peberfrugt i et ildfast fad. Dryp med lidt olie, og krydr med salt og sort peber. Bag det gyldent og mørt, 15-20 min.
Kom perlebyg i en gryde. Dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm en pande op, og tilsæt olie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.]. Form farsen til små frikadeller, og brun dem på panden, 3-4 min. i alt.
Læg frikadellerne i et ildfast fad, og bag dem færdige i ovnen, 8-10 min.
Skær imens kaki i små tern. Vend kaki med lidt eddike, og smag til med lidt salt.
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra, og gem på køl i en lufttæt beholder.
Anret perlebyg på tallerkener, og kom bagt fennikel og peberfrugt ovenpå. Top med marineret kaki. Anret frikadeller ved siden af, og dryp med goma.