Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte koteletter med flødestuvet spidskål, kogte kartofler og gulerodssalat

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler
  • 1 bundt purløg
  • 1 pose gulerødder
  • 2 spidskål
  • 1 bæger fløde
  • 2 pakker koteletter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Smør
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Klargøring af grønt
  1. Snit purløg fint, og kom i en skål til topping. Skræl halvdelen af gulerødderne i tynde flager, og kom i en salatskål. Skær resten af gulerødderne i stave, og kom i en skål til snackgrønt. Snit spidskål i grove strimler.

Flødestuvet kål
  1. Varm smør [1/2/3p: 1 spsk. | 4/5p: 2 spsk.] op i en gryde, og sautér spidskål, til den falder let sammen, 2-3 min. Drys med mel [1/2/3p: 1 spsk. | 4/5p: 2 spsk.], og steg videre under omrøring i ca. 1 min.

  1. Tilsæt vand [1/2/3p: 1-2 dl | 4/5p: 2-3 dl] og fløde, og kog op. Lad det simre, til spidskålen er mør, og saucen er tyknet, 4-5 min. Smag til med salt og evt. sort peber.

Gulerodssalat
  1. Vend imens gulerodsflager med olivenolie [1/2p: 1 tsk. | 3/4/5p: 2 tsk.] og eddike [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4/5p: 3-4 tsk.], og krydr med lidt salt.

Koteletter
  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.

Servering

Anret kartofler på tallerkener, top med flødestuvet kål, og drys med purløg. Anret koteletter ved siden af, og servér gulerodssalat og snackgulerødder til.

-