Søg
Menu

Stegte kalvemedaljoner og pasta vendt med karamelliseret sauce af squash og løg

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 2 poser conchiglioni
  • 1 citron
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 2 pakker kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Hvis du har honning i køkkenskabet, er det lækkert at tilsætte 1-2 spsk. til panden med gulerødder efter hvidløget. Lad det blive lunt, og vend gulerødderne rundt i det, til de er godt dækket af honning.

Husk - til i morgen

Kog rødbeder i rigeligt vand, til de er møre, 20-40 min. efter størrelse. Dræn vandet fra, køl rødbederne ned, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Helstegte gulerødder (del 1)
  1. Varm en pande op. Tilsæt olie, og steg hele gulerødder brunede og helt møre ved lav til middel varme, 15-18 min. Vend lidt i dem undervejs, og krydr med salt.

Pasta
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem 2-3 dl til sauce.

Karamelliseret squash og løg
  1. Riv citronskal fint i en lille skål, og læg til side. Skær squash i tern. Skær løg i skiver. Pres eller riv hvidløg fint.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg let brunet ved middel varme, 5-6 min.

  1. Tilsæt squash og halvdelen af hvidløget, og steg 2-3 min.

  1. Tilsæt 1-2 dl pastakogevand, og kog op. Lad det simre, til squashen er helt mør, 3-4 min.

  1. Hæld vandet fra (men gem det), og blend grøntsagerne til en puré, fx med en stavblender. Justér med kogevand, til du har en glat puré. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Helstegte gulerødder (del 2)
  1. Tilsæt en klat smør til panden med gulerødder. Tilsæt derefter resten af hvidløget og citronskal, og vend rundt i 1 minuts tid. (Se køkkentip).

Kalvemedaljoner
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret pasta på tallerkener, og vend sammen med sauce af karamelliseret squash og løg. Anret helstegte gulerødder og kalvemedaljon ved siden af, og servér.

-