Stegte grøntsagsfrikadeller og couscoussalat med oliven og squash
Ingredienser
- 2 poser fuldkornscouscous
- 2 bundter grønkål med rød stilk
- 2 pærer
- 1 pose grønne oliven uden sten
- 1 pakke vege-frikadeller
- 1 bæger squash i strimler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sørg for at bruge godt med olivenolie og eddike til at smage couscoussen til med – en couscoussalat skal være saftig.
Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Kom 2,4 dl vand i en lille gryde, og tilsæt 2 spsk. olie og 1 tsk. salt. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscoussen trække i 5 min. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.
Pluk og snit grønkålsblade fint. Skær pære i tern. Halvér evt. oliven.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg grøntsagsfrikadellerne gyldne og gennemstegte ved middel varme, 3-4 min. per side.
Varm imens lidt olie op på en anden pande, og sautér squashstrimler fra bægeret i 1-2 min. Krydr med salt, tilsæt grønkål, og steg videre 1 min.
Vend stegt grønt, pære og oliven i couscoussen, og smag til med olivenolie, eddike, salt og sort peber (se køkkentip).
Anret couscoussalat på tallerkener, og spis grøntsagsfrikadeller til.