Gnocchi i syrlig caponata sauce med aubergine, kapers og oliven
Ingredienser
- 1 graffiti-aubergine
- 1 løg
- 1 hvidløgsfed
- ½ gul squash
- 1 pose grønne linser
- ½-1 glas kapers i havsalt
- 1 pose sorte oliven
- 1 glas tomater med basilikum
- ½-1 pakke glutenfri gnocchi
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Caponata er en siciliansk ret bestående af stegt aubergine i en sur-sød sauce med grøntsager og kapers. Typisk vil saucen være mere sur end i udgaven her – den laves ofte på en base af indkogt eddike – men jeg synes at tomatsaucens egen syre er rigeligt til denne ret.
Vores lækre kapers er saltede. De er super skønne, men bør skylles i koldt vand før brug, for at tage noget af salten af.
Skyl alt grønt, og skyl også kapers (se køkkentip).
Skær aubergine i tern på ca. 3x3 cm. Varm en stor pande eller rummelig gryde op, tilsæt olivenolie, og steg aubergine til den er gylden på alle sider, 7-8 min. Krydr med salt undervejs.
Skær imens løg i tynde både, og skær hvidløg i tynde skiver. Skær squash i tern på ca. 2x2 cm.
Tilsæt linser til panden/gryden med aubergine, og steg videre i 1 min. Tilsæt løg, hvidløg, squash, kapers og oliven, og steg yderligere 1 min (se køkkentip).
Tilsæt først al tomatsauce og tilsæt herefter vand, til alt grønt lige akkurat er dækket. Kog op, og lad saucen simre til linserne er møre, 14-15 min.
Smag til sidst caponata saucen til med salt og sort peber.
Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg gnocchi ved middel varme til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
Anret gnocchi i en dyb tallerken, og vend dem sammen med caponata saucen.