Stegt fisk, broccoli og flækærtesalat med agurk
Ingredienser
- 2 poser grønne flækærter
- 1 agurk
- 1 rødløg
- 1 grøn citron
- 1 broccoli
- 2 pakker torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vær opmærksom på, at du har fået grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.
Sæt vand over til flækærter, og skyl alt frugt og grønt.
Kom flækærter i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem lige akkurat møre (men ikke udkogte) 25-30 min. Hæld flækærterne op i en sigte, så snart de er færdige, og lad dem køle af et par minutter.
Skær agurk i små tern. Pil og hak løg fint. Vend agurk og løg med flækærter og olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] i en skål. Halvér citron, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Skær broccoliblomsten i små buketter, og skær stokken i tern a ca. 1x1 cm. Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg broccoli i 3-4 min. Krydr med salt og peber, og gem broccolien til servering. Tør panden af.
Tjek fisken for evt. ben, og krydr med salt og peber.
Varm panden op igen, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg fisken ca. 3 min. på hver side.
Servér stegt fisk med flækærtesalat og stegt broccoli til.