Stegte dumplings med teriyaki-dip og stegte grøntsager med gomadressing
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 bundt koriander
- 1 lime
- 1 pose teriyaki-glaze
- ½-1 brev five spice-krydderi
- 1 brev ristet sesam
- 1 bundt broccoliskud
- Alle gulerødderne
- 1 pak choy
- 1 pose gomadressing
- 1 pakke veganske dumplings
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Pluk koriander, og snit blade og stilke fint hver for sig. Kom bladene i en skål til servering. Halvér lime.
Kom teriyaki i en lille skål, og pres saft fra ½ lime ned i skålen. Tilsæt ca. ½ brev five spice-krydderi, sesam og finthakkede korianderstilke til dippen, og bland det sammen. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dippen er lidt for tyk.
Snit gulerødder i fine strimler, og del pak choy i hele blade. Skær evt. bunden af broccoliskud.
Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg pak choy i 3-4 min. Tilsæt gulerødder og broccoliskud, og steg i 2-3 min.
Sluk for varmen, og vend grøntsagerne med gomadressing.
Varm en pande op med lidt olie. Steg dumplings, så de er sprøde og gyldne i bunden. Kom 1-1½ dl vand på panden, og kom et låg på panden, så de kan dampe i 4-5 min.
Servér de stegte dumplings med teriyaki-dip, og spis ris toppet med goma-stegte grøntsager og et drys koriander.