Stegt torskefisk og selleri, ris og råkost med lime og bronzefennikel
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- ½ lime
- ½ pose gulerødder
- 1 bundt bronzefennikel
- 1 pakke torskefisk uden skind
- 1 bæger selleri i strimler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Tag halvdelen af risene fra, og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl til dag 2.
Riv lidt limeskal fint, og vend olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og limeskal i resten af risene.
Skrub gulerødder, og riv dem groft. Pluk bronzefennikel, og snit den groft. Vend gulerødder, bronzefennikel og lidt limesaft sammen i en skål. Smag til med salt og peber og evt. mere limesaft.
Tjek fisken for eventuelle ben, og krydr med lidt salt og peber.
Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg selleristrimler gyldenbrune, 2-3 min. Krydr med salt og peber. Tag selleri fra panden.
Varm olie op på panden [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg fisken ca. 3 min. på hver side.
Anret ris på en tallerken, og top med stegt selleri. Spis stegt torskefisk og råkost til.