Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt svinekam og grønt med teriyaki-glaze og quinoa

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt grønkål
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 pose teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Marineret grønkål
  1. Pil og hak hvidløg fint. Rib grønkål, og hak den groft.

  1. Kom kålen i en skål, drys med ¼ tsk. salt, og knug kålen i 1-2 min. Vend hvidløg, 1 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike i kålen, og smag til med salt og peber.

Stegt svinekam og peberfrugt
  1. Skær peberfrugt i tern.

  1. Varm ½ tsk. olie op på en pande, og steg peberfrugt i 4-5 min. Krydr med salt og peber, og hold peberfrugt varm mellem to tallerkener.

  1. Tør panden af, varm den op igen med ½ tsk. olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.

Servering

Anret quinoa i en portionsskål. Top med små bunker af stegt peberfrugt, stegt svinekam og marineret grønkål. Dryp teriyaki-glaze over stegt grønt og kød.

-