Stegt filet af gris med løg og peberfrugt serveret med chipotle BBQ-sauce og ris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 rødløg
- 2 grønne peberfrugter
- 1 tørret chipotle-chili
- ½ pose gulerødder
- 1 pakke svinefilet
- 1 karton mosede tomater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i strimler. Hak chipotle-chili groft. Skræl gulerødder i tynde flager med en skrællekniv.
Kom gulerodsflagerne i en skål, og smag til med eddike og salt.
Varm en gryde godt op, tilsæt olie, og brun kødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Tilsæt løg og peberfrugt, og steg videre 2-3 min.
Tilsæt 1-2 dl vand, læg låg på, skru ned for varmen, og lad kød og grøntsager simre, til kødet er gennemstegt, 10-12 min.
Kom chipotle-chili og mosede tomater i en gryde, og tilsæt 2-3 spsk. sukker og lidt salt. Kog op, og lad saucen simre, til chilien er kogt ud i saucen. Smag til med salt og sort peber.
Skær filet af gris i tynde skiver. Anret ris på tallerkener, og top med stegt grønt og kød. Dryp med BBQ-sauce, og servér med gulerodssalaten til.