Stegt peberfrugt og kalkun med quinoa, mynte og salat med valnødder
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 romaine-salat
- 1 stængel bladselleri
- 1 tomat
- 1 pose valnødder
- 2-3 stilke mynte
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 hvidløgsfed
- ½-1 tørret chipotle-chili
- 1 pakke kalkun i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller vineddike)
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.
Kog quinoaen under låg i 2 dl letsaltet vand i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Snit salat groft. Skær bladselleri i stykker a 1 cm let på skrå. Skær tomat i både. Hak valnødder groft. Pluk mynte, og snit den groft.
Vend salat, bladselleri, tomat og mynte sammen med lidt olie og eddike i en salatskål. Smag salaten til med salt og peber, og top med valnødder.
Skær peberfrugt i tern. Skær hvidløg i tynde skiver. Snit chili fint.
Varm en stor pande op med lidt olie, og steg peberfrugt i 3 min. Tilsæt kalkun og og hvidløg, og steg sammen med peberfrugt i 4-5 min. Smag til med chili og salt.
Anret quinoa på en tallerken, og top med stegt kalkun og peberfrugt. Spis salat med valnødder til.