Stegt bok choy og grønne bønner i rød thai-karry med nudler
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 1 bok choy
- 2 lime
- ½-1 rød chili
- 2 poser grønne bønner
- 1 pose rød karrysauce
- 2 pakker fuldkornsnudler
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit bok choy groft. Skær lime i både. Skær chili i tynde ringe på skrå, og gem til servering.
Varm olie op på en pande eller i en wok, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt bok choy og grønne bønner, og steg videre i 1 min.
Tilsæt karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 2-3 min. Smag til med limesaft og evt. lidt salt.
Kom imens rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
Anret nudler i skåle, og top med rød thai-karry og grøntsager. Drys med chili, dryp med resten af limesaften, og servér. Stil evt. soja på bordet, hvis du har.