Stegt kylling med pasta i cremet pastinaksauce med rosmarin
Ingredienser
- 1 pose maccheroni
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- Alle pastinakkerne
- 2 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
- Evt. parmesan
Har du lidt rucola i køleskabet, vil retten her elske at få et drys over sig til sidst.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom pasta i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kylling gylden og gennemstegt ved middel varme, 3-4 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Skur eller skræl pastinak, og skær i små tern. Skær hvidløg i tynde skiver.
Varm en pande op, tilsæt smør, og steg pastinak gylden sammen med rosmarin, 3-4 min.
Tilsæt hvidløg, og steg i 1 min. Tilsæt fløde og 1 dl vand, og kog op. Lad simre, til pastinakkerne er møre, 4-5 min.
Fjern evt. rosmarinkvist, og smag til med salt og sort peber.
Skær kylling ud i skiver, og anret på tallerkener. Anret pasta ved siden af, og top med pastinaksauce. Krydr med lidt ekstra sort peber, og riv evt. parmesan over, hvis du har.