Stegt kalvemedaljon med dijondressing og quinoa med porre og stegte squash
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- ½ bæger creme fraiche
- 1 brev dijonsennep
- 1 porre
- 1 squash
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 romaine-salat
- 1 kalvemedaljon
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Håndfuld 1+2: Salat, porre, squash
Håndfuld 3: Quinoa
Håndfuld 4: Kalvemedaljon
Fedt: Olivenolie, creme fraiche
Smagsgivere: Sennep, persille, salt, peber
Skyl quinoa og alt grønt, og sæt en gryde vand over til quinoa.
Kog quinoaen under låg i 1 dl letsaltet vand i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Smag creme fraiche til med sennep, salt og peber.
Snit porre i tynde ringe, skær squash i tern ca. 1x1 cm. Hak persille fint, og snit salat groft.
Varm en pande op med 1 spsk. olivenolie, og steg squash og porre 3-4 min. Krydr med salt og peber, og vend det i quinoaen sammen med persille.
Fordel salaten på et lille fad og kom quinoa med grønt ud over.
Opvarm en pande med 1 spsk. olivenolie, og steg kalvemedaljon i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér kalvemedajonen med quinoasalat, og dryp dijondressing ud over salaten.