Stegt gris med tahindressing, quinoa og bøftomat-salat
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 citron
- 1 hvidløgsfed
- ½ pose tahin
- 1 romaine-salat
- Alle bøftomaterne
- 1 pakke store tern af svinekam
- ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Balsamico
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kog quinoaen under låg i 1 dl letsaltet vand i 10 min. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Pres citron. Pres eller riv hvidløg fint. Rør tahin med hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft. Spæd til med koldt vand, til tahindressingen har samme tykkelse som tynd yoghurt og er frisk og syrlig. Smag evt. til med mere citronsaft.
Snit salaten mellemfint, og læg på et fad. Skær tomat i grove tern, og top salaten med tomater. Dryp med 2-3 tsk. balsamico, og krydr med salt og peber.
Varm en pande op, og tilsæt 1 tsk. olie. Steg kødet i 6-7 min., til det er smukt gyldent på alle sider. Krydr undervejs med lidt istanbul-krydderiblanding (pas på – den er lidt stærk), salt og peber.
Anret quinoa på en tallerken, og top med stegt gris. Dryp tahindressing over, og spis bøftomat-salat til.