Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt gris med refried beans, tomatrelish og avocado-mangosalsa

1 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 avocado
  • 1 mango
  • 1 lime
  • ½ pose gulerødder
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl alt grønt og frugt.

Refried beans
  1. Hak løg og hvidløg fint. Varm lidt olie op i en gryde, og sautér løg og hvidløg ved lav til middel varme i 7-8 min., til de er klare uden at tage for meget farve. Skru op og ned for varmen efter behov.

  1. Tilsæt de kogte sorte bønner, og steg i 3-4 min.

  1. Blend løg, hvidløg og bønner til en blød creme, fx med en stavblender direkte i gryden. Spæd evt. til med lidt vand, hvis det er for tørt. Smag til med salt og peber.

Avocado-mangosalsa
  1. Snit forårsløg fint. Skær avocado- og mangokødet i små tern.

  1. Vend avocado, mango og halvdelen af forårsløget sammen med limesaft og lidt olie i en skål, og smag til med salt og peber.

Stegt gris
  1. Skræl gulerødder, og skær i skiver a ½ cm. Varm en pande op med lidt olie, og steg kød og gulerødder sammen på panden i 6-7 min., til kødet er gyldenbrunt på alle sider og akkurat gennemstegt. Vend resten af forårsløget med kød og gulerødder det sidste minut. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret refried beans på midten af en tallerken. Top med stegt gris og grøntsager, og dryp med tomatrelish. Spis avocado-mangosalsa til.

-