Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt gris med marrakech-krydrede kikærter og clementin-salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt koriander
  • 1 portion kogte kikærter
  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 clementin
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 pakke store tern af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Marrakech-krydrede kikærter
  1. Flæk squash på langs, og skær dem i stykker a 4 cm. Skær peberfrugt i store tern. Pluk koriander let, og kom i en lille skål til servering.

  1. Varm en sautérgryde op med 1 tsk. olie, og sautér squash og peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt kikærter og 1-2 dl vand, og kog op. Lad retten simre i 3-4 min. Smag imens til med lidt grønsagsbouillon, salt og marrakech-krydderi (pas på, den er lidt stærk).

Clementin-salat
  1. Pil clementin, og skær den i tynde skiver – de går måske lidt fra hinanden. Snit bladselleri i tynde skiver. Vend clementin og bladselleri med lidt salt og peber i en skål. Smag evt. til med lidt eddike.

Stegt gris
  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg kødet i 6-7 min., til det er gyldenbrunt på alle sider og gennemstegt indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret krydrede kikærter og grøntsager i dybe tallerkener (inkl. væsken), og top med stegt gris og frisk koriander efter smag. Servér clementin-salat til.

-