Stegt gris med marrakech-krydrede kikærter og clementin-salat
Ingredienser
- 1 squash
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 bundt koriander
- ½ portion kogte kikærter
- 1 brev grøntsagsbouillon
- ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
- 1 clementin
- 1 stængel bladselleri
- 1 pakke store tern af svinekam
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. eddike (fx æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Flæk squash på langs, og skær dem i stykker a 4 cm. Skær peberfrugt i store tern. Pluk koriander let, og kom i en lille skål til servering.
Varm en sautérgryde op med 1 tsk. olie, og sautér squash og peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt kikærter og 1-2 dl vand, og kog op. Lad retten simre i 3-4 min. Smag imens til med lidt grønsagsbouillon, salt og marrakech-krydderi (pas på, den er lidt stærk).
Pil clementin, og skær den i tynde skiver – de går måske lidt fra hinanden. Snit bladselleri i tynde skiver. Vend clementin og bladselleri med lidt salt og peber i en skål. Smag evt. til med lidt eddike.
Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg kødet i 6-7 min., til det er gyldenbrunt på alle sider og gennemstegt indeni. Krydr med salt og peber.
Anret krydrede kikærter og grøntsager i en dyb tallerken (inkl. væsken), og top med stegt gris og frisk koriander efter smag. Spis clementinsalat til.