Stegt flanksteak med spaghetti, squash og spinat
Ingredienser
- 2 pakker spaghetti
- 1 pakke flanksteak
- 2 løg
- 2 hvidløgsfed
- 2 bundter spinat
- 2 squash
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Sæt vand over til spaghetti, og skyl alt grønt.
Kom spaghetti i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem 2 dl til grøntsager.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg flanksteak ved middelhøj varme, til den er brunet på begge sider og gennemstegt, 8-10 min. Vend flanksteak hvert 2. min. Krydr med salt og peber undervejs.
Lad efterfølgende flanksteak hvile i 3-4 min. efter stegning, og skær den derefter ud i tynde skiver på tværs af fibrene.
Pil og hak løg og hvidløg fint. Snit spinat groft, og skær squash i tern a 1x1 cm.
Varm lidt olie op på en pande, og steg squash i 2-3 min. Kom løg og hvidløg på panden, og lad det stege med i 1-2 min.
Tilsæt spinat til panden sammen med 2 dl af kogevandet fra pastaen samt en god klat smør.
Lad det hele simre, til spinaten er faldet sammen. Krydr med lidt salt og peber, og vend det hele sammen med spaghetti.
Servér spaghetti toppet med flanksteak, lidt olivenolie og friskkværnet peber.