Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegt flanksteak med spaghetti, squash og spinat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke spaghetti
  • 1 pakke flanksteak
  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt spinat
  • 1 squash

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til spaghetti, og skyl alt grønt.

Spaghetti
  1. Kom spaghetti i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem 1 dl til grøntsager.

Flanksteak
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg flanksteak ved middelhøj varme, til den er brunet på begge sider og gennemstegt, 6 min. Vend flanksteak hvert 2. min. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Lad efterfølgende flanksteak hvile i 3-4 min. efter stegning, og skær den derefter ud i tynde skiver på tværs af fibrene.

Spinat og squash
  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Snit spinat groft, og skær squash i tern a 1x1 cm.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg squash i 2-3 min. Kom løg og hvidløg på panden, og lad det stege med i 1-2 min.

  1. Tilsæt spinat til panden sammen med 1 dl af kogevandet fra pastaen samt en god klat smør.

  1. Lad det hele simre, til spinaten er faldet sammen. Krydr med lidt salt og peber, og vend det hele sammen med spaghetti.

Servering

Servér spaghetti toppet med flanksteak, lidt olivenolie og friskkværnet peber.

-