Stegt flanksteak med frisk pasta i tomat-ricottasauce og spinatsalat
Ingredienser
- 1 pakke flanksteak
- 1 bundt spinat
- 1 brev vinaigrette med olivenolie og æblecidereddike
- 2 pakker frisk bigoli-pasta
- 4 tomater
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger ricotta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg flanksteak ved middelhøj varme, til den er brunet på begge sider og gennemstegt. Vend flanksteak hvert 2. minut, og steg den i alt 8-10 min. Krydr med salt og peber undervejs. Lad flanksteak hvile i 4-5 min. efter stegning.
Lad flanksteak hvile i 3-4 min., og skær den derefter ud i tynde skiver på tværs af fibrene.
Snit spinat groft (snit evt. de grove stængler lidt finere), og vend med vinaigrette i en skål.
Kom pasta i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Hæld vandet fra.
Skær tomat i grove tern. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater møre sammen med rosmarinkvist, 3-4 min.
Tag panden af varmen, tilsæt 2-3 dl vand og ricotta, og kog forsigtigt op. Lad saucen simre i 2-3 min, og smag til med salt og evt. sort peber.
Vend pasta med tomat-ricottasauce, og anret på tallerkener. Anret flanksteak i skiver ved siden af, og servér spinatsalaten til.