Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegt fisk på tomat-risotto med timian, kumquat og grøn salat

1 personer

Ingredienser

  • ½ rødløg
  • ½ pose risottoris
  • 2 tomater
  • 1 hvidløgsfed
  • 3-4 stilke timian
  • ½-1 kumquat
  • ½-1 brev grøntsagsbouillon
  • 1 romaine-salat
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

I dag skal du lave en enkel hverdagsrisotto med tomat. Selvom risotto ofte indeholder både vin, smør og ost, så kan den også laves på 'lettere' vis. Risottoen her må gerne være enkel og smage af tomat, hvidløg og timian. Tilsæt bouillon under tilsmagningen, så risottoen tilføjes umami og 'bund'. Bare kom den koncentrerede bouillon direkte i risottoen – den opløser sig lynhurtigt. Men tilsæt kun lidt ad gangen, og smag til løbende. Smag også grundigt til med salt og peber.

Spæd til med lidt vand lige inden spisetid – risottoen er bedst, når den næsten selv kan løbe ud på en flad tallerken.

Inden du går igang

Sæt vand over til risotto, og skyl frugt og grønt.

Tomat-risotto
  1. Hak løg fint. Tag halvdelen af løgene fra til salat. Varm ½ tsk. olie op i en lille gryde, og sautér resten af løgene i 2-3 min.

  1. Tilsæt risottoris, og sautér dem med et øjeblik. Hæld 2½ dl kogende vand ved, og lad risene simre under låg i ca. 15 min. Spæd evt. til med lidt vand under kogningen – risene må ikke koge tørre.

  1. Skær tomat i små tern. Hak hvidløg fint. Træk blade af timian. Skær kumquat i bittesmå tern – og fjern eventuelle sten. Vend tomat, hvidløg, timian og kumquat i risene, når de har kogt i 15 min. Kog forsigtigt igennem, og spæd risottoen til med kogende vand efter behov, til den er mør med lidt bid. Smag imens til med grøntsagsbouillon, salt og peber (se køkkentip).

Salat
  1. Vend løgene, du har taget fra, med 1 tsk. olie og 1-2 spsk. eddike i en salatskål. Snit salat groft, og vend den sammen med løgene. Smag til med salt og peber.

Stegt fisk
  1. Varm en pande op med ½ tsk. olie, og steg fisken ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret risotto på en flad tallerken, og top med stegt fisk. Spis salaten til.

-