Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk med selleri, grønne flækærter og råkost med æble

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne flækærter
  • ½ pose gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 bæger selleritern med timian
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til flækærter, og skyl frugt og grønt.

Flækærter
  1. Kom flækærter i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente i 25-30 min. Dræn vandet fra, og hold dem varme i gryden.

Råkost
  1. Riv gulerødder groft. Skær æble i små tern. Vend gulerødder og æble med lidt eddike i en skål, og smag til med salt og peber.

Selleri med flækærter
  1. Varm en pande op med 1 spsk. olie, og steg selleritern i 6-7 min., til de er møre og gyldenbrune på alle sider. Krydr med salt og peber.

  1. Vend den stegte selleri med de varme, afdrænede flækærter og ½ spsk. olie.

Stegt fisk
  1. Tjek fisken for eventuelle ben og hinder. Krydr med salt og peber.

  1. Tør panden af, varm den op igen, og tilsæt ½ spsk. olie. Steg fisken i ca. 3 min. på hver side, til den er gennemstegt og gyldenbrun.

Servering

Servér den stegte fisk med råkost og selleri med flækærter.

-