Stegt fisk med selleri, grønne flækærter og råkost med æble
Ingredienser
- 1/3 pose grønne flækærter
- ½ pose gulerødder
- ½ æble
- 1 bæger selleritern med timian
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til flækærter, og skyl frugt og grønt.
Kom flækærter i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente i 25-30 min. Dræn vandet fra, og hold dem varme i gryden.
Riv gulerødder groft. Skær æble i små tern. Vend gulerødder og æble med lidt eddike i en skål, og smag til med salt og peber.
Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg selleritern i 6-7 min., til de er møre og gyldenbrune på alle sider. Krydr med salt og peber.
Vend den stegte selleri med de varme, afdrænede flækærter og 1 tsk. olie.
Tjek fisken for eventuelle ben og hinder. Krydr med salt og peber.
Tør panden af, varm den op igen, og tilsæt ½ tsk. olie. Steg fisken i ca. 3 min. på hver side, til den er gennemstegt og gyldenbrun.
Anret den stegte fisk på en tallerken sammen med råkost og selleri med flækærter.