Stegt fisk med majs, peberfrugt, urtesauce og kogte kartofler
Ingredienser
- Alle alouette-kartoflerne
- 1 hvidløgsfed
- 1 bakke karse
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rødløg
- 2 røde peberfrugter
- 2 poser majs
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i kogende, saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Pil hvidløg. Blend karse, hvidløg og yoghurt til en grøn urtesauce, fx med en stavblender i en skål.
Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i strimler.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløg og peberfrugt i 2-3 min.
Tilsæt majs, og steg videre, til grøntsagerne er møre, 3-4 min. Smag til med salt og peber.
Tjek fisken for ben og hinder.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken gennemstegt ved middel varme, 5-6 min. i alt. Krydr med salt undervejs.
Læg kartofler på tallerkener, og dryp med urtesauce. Anret stegt grønt og fisk ved siden af.