Stegt fisk med knuste kartofler og frisk salat med rødbede, yoghurt og spidskommen
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- ½-1 brev knust spidskommen
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 bæger rødbeder i strimler
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pakke torskefisk i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre i rigeligt saltet vand, 12-15 min. alt efter størrelse.
Hæld vandet fra, og anret kartofler på et fad til servering. Knus dem let med en gaffel, og dryp med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber.
Varm en pande op, og rist spidskommen i ½-1 min. på den tørre pande. Kom i en skål.
Riv gulerødder groft.
Vend gulerødder og rødbede sammen med yoghurt, og smag til med spidskommen og lidt salt.
Tjek fisken for ben.
Varm panden op igen, og tilsæt olie. Steg fisk gylden og gennemstegt ved middel varme, 5-6 min. i alt. Krydr med salt undervejs.
Anret fisk og salat på tallerkener, og servér knuste kartofler til.