Stegt fisk og selleri med quinoa, calçot-løg, gulerødder og citron
Ingredienser
- 2 poser hvid quinoa
- 2 calçot-løg
- ½ pose gulerødder
- 1 citron
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bæger selleri i strimler
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.
Sæt vand over til quinoa. Skyl quinoa, frugt og grønt.
Kog quinoaen under låg i 4 dl letsaltet vand i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt. Hold quinoaen varm under låg.
Skær calçot-løg i skiver a ½ cm let på skrå. Skær gulerødder i skiver let på skrå. Riv citronskal fint.
Varm en sautérgryde op med 2 tsk. olie, og sautér gulerødder og calçot-løg i 2 min. Dryp forsigtigt med 3-5 spsk. vand, og lad grøntsagerne simre, til gulerødderne er møre med lidt bid. Smag til med citronskal, salt og peber.
Halvér citron. Pluk persille.
Varm en pande op med 2 tsk. olie, og steg selleri i 2-3 min. Vend selleri med persille, krydr med salt og peber, og dryp med lidt citronsaft. Tag selleri fra panden.
Varm panden op igen med 2 tsk. olie, og steg fisken ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret quinoa på tallerkener, og top med calçot-løg og gulerødder med citron. Anret selleri ved siden af, og top med fisken.