Stegt fisk med bagt kabocha-græskar, chili og citron-kål
Ingredienser
- 1 kabocha-græskar
- Halvdelen af kartoflerne
- ½-1 rød chili
- 1 citron
- 1 bundt kinesisk purløg
- 1 bæger snittet hvidkål
- 1 pakke torskefisk i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 210 °C varmluft. Sæt lidt vand over til græskarcreme, og skyl frugt og grønt. Skrub græskar grundigt.
Halvér græskar, og skrab kernerne ud. Skræl halvdelen af græskarret, skær det i skiver a 2 cm, og læg dem i den ene side af en bageplade med bagepapir. Skær resten af græskarret (med skræl) i tern a ca. 3 cm. Halvér kartofler. Vend græskartern og kartofler med 1 tsk. olie, og bred dem ud på bagepladen ved siden af græskar i skiver. Bag hele herligheden i ca. 25 min., eller til alt er helt mørt.
Hak imens chili. Tag bagepladen ud af ovnen. Krydr græskartern og kartofler med lidt salt.
Blend græskar i skiver til creme. Spæd gerne til med lidt kogende vand, til cremen har en blød konsistens. Smag cremen til med chili og salt.
Riv lidt citronskal fint, og pres saften. Snit purløg fint. Vend kålen fra bægeret med purløg, citronsaft og -skal. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg fisken 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Anret græskarcreme på en tallerken, og top med ovnbagte kartofler og græskartern. Læg fisken ovenpå, og spis citron-kål til.