Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk med aioli, kartofler og lynstegte gulerødder

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 rødløg
  • 1 bundt mynte
  • 1 grøn citron
  • 1 rulle aioli på hvide bønner
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Mel eller rasp
Køkkentips

Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. I dag skal du bruge den grønne citron, men er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke det ved at kradse lidt i skallen og dufte til den. Den grønne citron er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsager, citron og mynte.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdigt i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.

Grøntsager
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Pil og skær rødløg i både. Pluk og snit mynte groft. Riv skal af citron, og skær den i både.

Lynstegte gulerødder
  1. Opvarm en pande med olivenolie, og steg rødløg samt gulerødder i ca. 3 min. Vend dem med en klat smør og revet citronskal. Krydr med salt og citronsaft.

Aioli på hvide bønner
  1. Rør bønneaioli med lidt koldt vand, til konsistensen er god og cremet. Smag til med lidt citronsaft og olivenolie.

Stegt fisk
  1. Tjek fisken for eventuelle ben. Krydr med salt og peber, og vend fiskestykkerne i mel eller i rasp.

  1. Opvarm en pande med olivenolie og lidt smør, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.

Servering

Smør en god skefuld aioli af hvide bønner på 2 store tallerkener, og fordel lynstegte gulerødder, masser af frisk mynte, stegt fisk og citronbåde herpå. Spis kartofler til.

-