Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt filet af gris med quinoa og tandoori-grønt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 2 auberginer
  • Alle tomaterne
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 2 bægre fløde
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, aubergine, tomat

Håndfuld 3: Svinefilet

Håndfuld 4: Quinoa

Fedt: Olivenolie, smør, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, tandoori-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa og alt grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoaen under låg i 2 dl letsaltet vand i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Grøntsagerne
  1. Pil og skær løg i små tern. Pil og hak hvidløg fint. Skær aubergine i tern. Skær tomater i tern.

Tandoori-grønt
  1. Steg auberginetern gyldne og møre i 2 spsk. olivenolie på en pande, 4-5 min. Tilsæt løg og halvdelen af hvidløget, og steg fortsat i 2-3 min. Drys med masser af tandoori-krydderi, og steg i 1 min.

  1. Hæld fløde og tomater ved, og kog i 2-3 min. Smag til med salt og peber.

Stegt filet og quinoa
  1. Skær svinefilet i 8 skiver. Opvarm en pande med 2-3 spsk. olie, og steg kødet i 1-2 min. på hver side. Tilsæt resten af hvidløget samt en god klat smør, og krydr med salt og peber.

  1. Tag kødet af panden, og hold det varmt.

  1. Opvarm panden igen, og steg den kogte quinoa i 2-3 min. Drys med evt. resterende tandoori-krydderi, salt og peber.

Servering

Servér filet af gris med stegt quinoa og tandoori-grønt.

-