Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprødstegte gnocchetti i hokkaido-creme og stegt grønkål med valnødder

4 personer

Ingredienser

  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 bundt salvie
  • 1 bundt grønkål
  • 2 rødløg
  • 1 pose valnødder
  • 1 pakke græskar-gnocchetti
  • 2 stykker hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Steg evt. også 5-6 hele blade salvie i lidt smør ved lav varme i 2-3 min., til bladene er sprøde. Top din ret med sprød salvie og salviesmør, inden du river osten henover.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Hokkaido-creme (del 1)
  1. Fjern skræl og kerner fra hokkaido, og skær græskarkødet i grove tern a ca. 2x2 cm. Pluk salvie (se køkkentip). Varm olie op i en gryde, og steg græskar gylden sammen med salvie i 3-4 min.

  1. Tilsæt vand, til hokkaido lige akkurat er dækket, og kog op. Lad det simre, til ternene er helt møre, 7-8 min.

Gnocchetti og stegt grønkål
  1. Pluk imens grønkål, og del i grove stykker. Pil og skær rødløg i tynde både. Hak valnødder groft.

  1. Varm olie op på en pande, og steg gnocchetti sprøde ved middel varme, 5-6 min. Tilsæt en klat smør det sidste minut af stegetiden for at gøre dem ekstra sprøde.

  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2-3 min. Tilsæt rødløg og valnødder, og steg videre i 1 min. Smag til med salt og sort peber.

Hokkaido-creme (del 2)
  1. Blend hokkaido, salvie og vand til en glat puré, fx med en stavblender direkte i gryden – justér evt. konsistensen med lidt mere vand, og smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret hokkaido-creme i dybe tallerkener, og top med sprødstegte gnocchetti. Drys med stegt grønkål, rødløg og valnødder, og riv ost hen over det hele. Top evt. med smørstegte blade af salvie.

-