Sprødstegte gnocchetti i arrabiata-tomatsauce med squash og chili
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 løg
- 2 friske hvidløg med top
- 2 squash
- ½-1 rød chili
- 1 karton mosede tomater
- 1 pakke gnocchetti
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
'Arrabiata' er det italienske ord for en spicy tomatsauce lavet med chili. Selve ordet 'arrabiata' betyder 'vred', og henviser til chiliens kick i saucen.
Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.
Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Hæld vandet fra.
Pil og skær imens løg i tynde skiver. Snit hvidløg fint. Skær squash i tern, og skær chili i tynde ringe på skrå.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg, squash og lidt chili i 2-3 min.
Tilsæt 2-3 dl vand og tomatsauce, og kog det op. Lad saucen simre i 4-5 min.
Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchetti ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
Tilsæt linser til tomatsauce, og lad dem koge med i 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Anret arrabiata-tomatsauce i dybe tallerkener, og top med stegte gnocchetti. Drys med rucola og chili efter smag, og servér.