Sprødstegt flæsk med persille-coleslaw og ovnfritter
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Læg flæskeskiverne på en rist over en bradepande med bagepapir for at lette rengøring og besvær. Krydr godt med salt og peber og steg flæskeskiverne i ovnen ved 180 grader i 30-40 minutter, til de er sprøde og gyldne. Hæld fedtet fra.
Skur imens kartoflerne og skær dem i både eller store tern. Vend dem med olivenolie, salt, peber og timiankviste og kom dem i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen i 30-35 minutter, til de er gyldne og møre.
Rør en dressing af yoghurt, sennep, lidt sukker, salt og peber og tilsæt hakket persille. Fjern eventuelle kedelige blade fra spidskålen, skær den igennem og skær stokken fra. Skær kålen i tynde, fine strimler. Vask og riv gulerødderne og vend begge dele i dressingen. Smag til.
Server det sprøde flæsk med de ovnbagte fritter og coleslawen.
Tip; Hvis du vil lave persillesauce i stedet: Smelt 1 spiseskefuld smør i en lille gryde. Tilsæt 1 spiseskefuld mel og rør godt. Spæd op med 2-3 deciliter mælk og kog op. Tilsæt hakket persille og smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber.