Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde rejer bagt i ovn

Sprøde rejer bagt i ovn

Opskrift

Ingredienser

  • olivenolie
  • 100 g store rejer (optøede)
  • 1 dl hvedemel
  • 1 æg
  • 2 dl rasp
  • 1 citron (i både)

Sådan gør du

Pak rejer ind med en panering, og bag dem kort tid i ovnen, så har du en lækker, knasende oplevelse til din baby – og en sjov måde at spise skaldyr på. Babypasta og dampede grøntsager med dip passer godt til.


Tænd ovnen på 225°. 

Smør et ildfast fad med olivenolie. 

Kom melet i en dyb tallerken. 

Pisk æg og olie sammen i en skål. 

Hæld raspen i en plastpose. 

Vend først rejerne i mel, så i æg - og olie blandingen, og læg så 2-3 rejer ad gangen i posen med rasp. Ryst posen, så raspen fordeles godt. Kom eventuelt mere rasp i posen undervejs, hvis raspen bliver for våd til at hænge fast. 

Læg rejerne i det ildfaste fad, og bag i cirka 8 -10 minutter, til de er gyldne og sprøde.  

Server med citronsaft og en dip.


TIP: Raspen kan tilsættes en lille smule re ­ vet parmesanost og eventuelt lidt finthakket persille eller koriander. 

Du kan også selv lave raspen af et tørt hvedebrød. Skær det i skiver, og rist på brødristeren. Blend det bagefter til små brødkrummer.  

De sprøde rejer er egnet til frysning.

-