Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Sprøde reje- og fiskefrikadeller med creme fraiche-sauce og knuste kartofler

2 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • 1 rødløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt purløg
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 rulle fiskefars med rejer
  • 1 bæger fermenteret salsa

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Knuste kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 15-18 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra, og knus dem let med en gaffel. Dryp med olie, og krydr med salt og peber.

Stegt grønt
  1. Skær rødløg i tynde både – hak 1-2 tsk. fint, og læg til side. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløgsbåde i 2-3 min. Tilsæt gulerødder, og steg i 3-4 min. Smag til med 2-3 tsk. eddike og lidt salt.

Creme fraiche-sauce
  1. Snit purløg fint, og kom halvdelen i en skål til servering.

  1. Kom creme fraiche i en skål, og rør den med resten af purløget og finthakket rødløg. Smag til med salt.

Fiskefrikadeller
  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. pr. side.

Servering

Anret knuste kartofler på tallerkener, og anret stegt grønt og fiskefrikadeller ved siden af. Dryp med creme fraiche-sauce, og servér med fermenteret salsa til.

-