Sprøde koteletter med gomadressing, knust agurkesalat og sesam-squash
Ingredienser
- 2 poser hvide jasminris
- 1 agurk
- 1 brev ristet sesam
- 2 squash
- 1 bakke æg
- 1 pose pankorasp
- 2 pakker koteletter
- 2 poser gomadressing
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
- Evt. sort peber
At knuse agurkerne til dagens salat gør salaten ekstra saftig, og det er lækkert til ris og sprød kotelet – og så er det en god og sjov opgave til de mindste. Det kan ikke gøres forkert, men brug evt. en ekstra stor skål, så agurkestykkerne ikke flyver væk i kampens hede.
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær agurk i store tern, og kom dem i en stor skål (se køkkentip). Knus dem let med et piskeris, en suppeøse eller en kartoffelmoser, og smag til med eddike [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4/5p: 3-4 tsk.] og lidt salt. Lad salaten trække 5-10 min., og drys derefter med lidt sesam.
Flæk squash på langs, og skær 1 cm tykke skiver på skrå. Varm olie op på en pande, og steg squash gylden og mør, 3-4 min. Drys med sesam.
Pisk æg sammen i en dyb tallerken, og kom panko i en anden dyb tallerken.
Vend koteletter først i æggeblandingen og derefter i pankoen. Tryk dem godt ned i pankoen, så paneringen hænger ved.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg koteletter ved middel varme, til de er gyldne og gennemstegte, 2-3 min. pr. side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.
Anret ris, squash og koteletter på tallerkener, og dryp med gomadressing. Servér knust agurkesalat til ved siden af.