Sprøde falafler og friskt grønt med hvidløgsdressing i lune pitabrød
Ingredienser
- 1 rød egebladsalat
- Alle bøftomaterne
- 1 agurk
- 1-2 hvidløgsfed
- 2 bægre yoghurt naturel 3,5 %
- 2 ruller falafelfars med squash
- 2 pakker fuldkornspitabrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Den nemmeste måde at åbne rullen med falafelfars på er at lægge den på en tallerken og skære den op fra den ene til den anden ende på langs. Hele farsen kan nu trilles ud på tallerkenen, og plastrullen kan skylles og sendes til genanvendelse.
Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Skær salat i strimler. Skær tomat og agurk i små tern. Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.
Riv eller pres hvidløg. Smag yoghurt til med hvidløg og salt.
Form falafelfarsen til små falafler. Varm olie op på en pande, og steg falaflerne gyldne og sprøde, 5-6 min.
Varm imens pitabrød i 3-4 min. på en brødrister eller i ovnen, 5-6 min.
Flæk pitabrød, og fyld med friskt grønt og falafler. Dryp med hvidløgsyoghurt, og spis evt. overskydende grønt som en salat ved siden af.