Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Børnenes maddag: Kylling i karry med ris, ristede jordnødder og æbletern

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 æble
  • 1 pose gulerødder
  • Alle skalotteløgene
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • ½-1 brev madraskarry
  • 1 karton sødmælk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris og jordnødder
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Rist jordnødder gyldne i en tør gryde. Hak dem efterfølgende groft, og gem til servering.

Klargøring af grønt
  1. Skær æbler i tern, og kom dem i en skål til servering. Riv gulerødder og løg fint.

Kylling i karry
  1. Skær kylling i strimler. Varm gryden op igen, tilsæt olie, og steg kylling brunet, 2-3 min. Krydr med salt undervejs. Læg stegt kylling på en tallerken.

  1. Kom lidt ny olie i gryden, og sautér løg og gulerødder i 2-3 min.

  1. Tilsæt madraskarry, og steg i 1 min. Tilsæt mel [1/2p: 2-3 spsk | 3p: 3-4 spsk. | 4/5p: 4-5 spsk.], og steg i 1 min. mere under omrøring.

  1. Tilsæt vand [2p: 2 dl | 3p: 3-4 dl | 4/5p: 2-3 dl] og sødmælk. Kog op, og lad det simre i 4-5 min., til gulerødderne er møre, og saucen er tyknet.

  1. Blend evt. saucen glat, fx med en stavblender.

  1. Kom kylling i saucen, og lad det simre i 2-3 min. Smag til med salt og evt. lidt mere madraskarry.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og kom kylling i karry ovenpå. Top med æbletern og ristede jordnødder.

-