Sprød pizza med ricotta, peberfrugt, koriander og lime
2 personer
Ingredienser
- 1 grøn peberfrugt
- 1 squash
- 2 pizzadeje
- 1 bæger ricotta
- 1 madagurk
- 1 bundt koriander
- 1 lime
- 1 grøn jalapeño-chili
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Pizza
Skær peberfrugt i strimler. Skær squash i tynde skiver på skrå.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord. Smør med ricotta, og top med peberfrugt og squash. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber.
Bag pizza 10-12 min., eller til gennembagt.
Agurkesalat og topping
Skræl evt. madagurken. Skær agurk i mindre tern. Snit koriander groft. Vend agurk med en smule koriander, og smag til med lidt limesaft og salt.
Skær jalapeño-chili i ringe.
Servering
Top de varme pizzaer med koriander og jalapeño, og dryp med limesaft. Skær ud i trekanter, og servér rygende varme med agurkesalaten til.