Små kyllingefrikadeller i tomatsauce med peberfrugt, creme fraiche og ris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 løg
- 2 hvidløgsfed
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 glas tomater med basilikum
- 1 bæger creme fraiche
- 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær løg og hvidløg i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler, og pluk persille.
Varm en rummelig pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt i 2-3 min.
Tilsæt løg og hvidløg, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt tomatsauce og 1-2 dl vand, og kog det op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 7-8 min.
Tilsæt creme fraiche, og lad saucen simre i yderligere 1 min. Smag til med salt og evt. sort peber.
Varm imens en anden pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 5-6 min.
Kom kyllingedeller i panden med tomatsauce, og top med persille.
Spis kyllingedeller og tomatsauce med ris til.