Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Skindstegt fisk med fennikel og lune bønner med bøftomat og oliven

3 personer

Ingredienser

  • Alle marmalindo-bøftomaterne
  • 2 grønne peberfrugter
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 frisk hvidløg med top
  • 1 fennikel
  • 1 citron
  • 2 poser kogte hvide bønner
  • 1 pakke torskefisk med skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Når du steger fisk med skind, er det bedst at starte med høj varme og derefter skrue ned. Ryk ikke for meget rundt på fisken, imens den steger, men lad den ligge, til den selv slipper panden og er næsten færdigstegt. Du kan finde ud af, om din fisk er færdig, ved forsigtigt at tjekke kødet øverst på fisken. Er kødet mælkehvidt, er fisken klar. Tryk evt. fisken på midten med en palet, når den har stegt et par minutter, så den flader ud, og hele skindsiden får kontakt med panden. Vend evt. fisken om, og steg den ½-1 min. på den anden side.

For at stegningen skal blive en succes, er det også vigtigt, at du bruger en pande, som du har erfaring med, at maden ikke hænger fast i under stegning.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Klargøring af grøntsager
  1. Skær tomat og peberfrugt i tern. Skær oliven i halve eller i tykke skiver. Snit hvidløg fint – også toppen. Halvér fennikel, og skær hver halve fennikel i tynde skiver. Halvér citron.

Lune bønner med bøftomat og oliven
  1. Varm en sautérgryde op med lidt olie, og sautér peberfrugt og halvdelen af hvidløget i 1 min. ved middel varme. Tilsæt tomater, oliven og de kogte hvide bønner. Lad det hele sautére ved middel varme i ca. 3 min. Tomaterne skal om muligt ikke koge ud. Smag til med salt, peber og lidt eddike.

Skindstegt fisk og fennikel
  1. Gå fisken efter med fingrene, og mærk, om der er eventuelle ben. Fjern dem forsigtigt, hvis der er. Tør fisken af med lidt papir.

  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg fennikel og resten af hvidløget ved høj varme i 3-4 min., til fenniklen er lysebrun og sprødmør. Krydr med salt, peber og godt med citronsaft. Tag fennikel og hvidløg af panden, og tør panden af.

  1. Varm panden op igen (se køkkentip). Læg fisken på panden med skindsiden nedad. Steg den ved høj varme i 1-2 min. Skru ned til lav varme, og steg fisken i 4-5 min. Krydr med salt og peber under stegningen.

Servering

Anret fennikel på tallerkener, og top med skindstegt fisk. Servér lune bønner med tomat og oliven ved siden af.

-