Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Schnitzel af gris med peanutdressing og sesamstegt kål og cherrytomater

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½-1 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • ½-1 rød chili
  • 1 pose jordnøddesmør
  • ¼-1 kinakål
  • 1 calçot-løg
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 brev ristet sesam
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. soja- eller fiskesauce
Køkkentips

I dag får du et kinakål til dine sesamstegte grøntsager. Kinakålen er på dette tidspunkt af året fra vores Italienske producent, men kan også fint i dyrkes på vores breddegrader senere på året. Kinakål er den vigtigste ingrediens i den altid vidunderlig kimchi, men er også perfekt til lynstegning, hvor den ved kort tilberedning ved høj varme bliver mør uden at miste sprødhed. Kålen er meget mild, så den skal serveres med gode smagsgivere – her sesam og peanutdressing. Dryp også gerne med lidt soja- eller fiskesauce, hvis du vil tilføje mere umami.

Husk - til i morgen

Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, køl kartoflerne let af, og opbevar dem i køleskabet til dag 5.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Peanutdressing
  1. Riv eller pres hvidløg. Halvér citron. Hak chili fint. Rør hvidløg og chili med jordnøddesmør og citronsaft i en skål, og spæd til med 2-3 spsk. koldt vand fra hanen.

Sesamstegte grøntsager
  1. Skær kinakål over på langs, og skær det i stykker a 3-4 cm. Skær calçot-løg i stykker a 2-3 cm let på skrå – også den grønne top. Halvér tomater.

  1. Varm en stor gryde, wok eller pande op med lidt olie, og steg kinakål og calçot-løg i 2-3 min. Tilsæt tomater, og steg i endnu 2 min. Smag evt. til med lidt soja- eller fiskesauce – og herefter med salt. Drys generøst med sesamfrø, og vend rundt.

Schnitzel af gris
  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg schnitzel i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret ris på en tallerken, top med sesamstegte grøntsager, og dryp med peanutdressing. Spis schnitzel af gris til.

-