Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sandwich med hummus, avocado og stegt squash

2 personer

Ingredienser

  • 1 rulle spicy hummus
  • ½ pose gulerødder
  • 1 avocado
  • 1 squash
  • 1 bæger søde kartofler i tern
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 baguette

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Find en brødrister frem til baguette, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Hummus
  1. Kom hummus i en skål. Rør evt. hummussen glat og lind med lidt vand og en smule olivenolie.

Klargøring af grønt
  1. Skur eller skræl gulerødder, og skræl dem i skiver med en skrællekniv. Vend gulerødder med 2-3 spsk. eddike, og krydr med lidt salt. Gem til servering.

  1. Skær avocado i skiver, og gem til servering. Skær squash i 1 cm tykke skiver på skrå.

Stegte søde kartofler og stegt squash
  1. Varm en pande op. Tilsæt olie, og steg søde kartofler sammen med buena vista-krydderi i 4-5 min. Kom dem i en skål til servering.

  1. Varm panden op igen. Tilsæt olie, og steg squash i 2-3 min. Krydr med salt og peber undervejs.

Baguette
  1. Varm baguette i 3-4 min. på en brødrister, eller 5-6 min. i ovnen.

Servering

Flæk baguette, kom hummus på begge halve, og fyld med stegt squash, avocado og gulerødder. Spis stegte søde kartofler til.

-