Saftige minibøffer og sprødt grønt med hvidløgsdressing i lune pitabrød
Ingredienser
- 1 batavia-salat
- 1 bakke cherry-blommetomater
- 2 røde peberfrugter
- 1 agurk
- 2 pakker minibøffer
- 1 pakke pitabrød
- 2 hvidløgsfed
- 1 bæger creme fraiche
- 1 bæger yoghurt naturel 3,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Snit salat groft, og halvér tomater. Skær peberfrugt og agurk i små tern. Anret grøntsagerne på et fad eller i skåle til servering.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minibøffer til de er gennemtilberedte, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.
Varm pitabrød på en brødrister i 3-4 min. eller i ovnen i 5-6 min.
Pil og pres hvidløg. Rør creme fraiche og yoghurt sammen, og smag til med hvidløg, salt og sort peber.
Flæk pitabrød, fyld med grønt og minibøffer, og dryp med hvidløgsdressing.