Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rugbrød med tørret frugt

Rugbrød med tørret frugt

Opskrift

Ingredienser

  • 500 g tørret frugt (fx dadler, figner, abrikoser, svesker)
  • 1 spsk. groft salt
  • 500 g sigtet ølandshvede eller speltmel
  • 500 g rugmel
  • 5 dl vand
  • 3 dl kærnemælk
  • 10 g gær

Sådan gør du

Til 2 brød.

1. Rør gæren ud i mælk og vand i en stor skål. Tilsæt salt, og vend de to slags mel i, og ælt grundigt, til dejen er glat og ikke for klæbrig. 

2. Dæk dejen med et fugtigt klæde og lad den hæve et køligt sted natten over. 

3. Hæld dejen ud på bordet drysset med en smule mel. 

4. Skær de tørrede frugter i mindre stykker, og drys dem på dejen. Fold den sammen ad flere gange, til frugtstykkerne er jævnt fordelt. 

5. Fordel dejen i to store smurte rugbrødsforme, og lad dem hæve et lunt sted et par timer. 

6. Pensl brødene med vand, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. 

7. Tag brødene ud af formene og bag i yderligere 20-30 minutter. Bank let med knoerne i bunden af brødene. Når det lyder hult, er de færdige.

Tip: Rugbrødet er sødt og fugtigt, og er skønt til brunch, ristet i tynde skiver til ost eller med smeltet smør til eftermiddagsteen. 

-