Rosmarinstegt fiskefilet med spinat-pasta, tomat og oliven
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 1 pose bladspinat
- Halvdelen af tomaterne
- 2 hvidløgsfed
- 2 poser conchiglioni
- 2 kviste rosmarin
- 1 pakke fladfiskefileter
- 1 pose grønne oliven uden sten
- 1 grøn citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel eller rasp
- Smør
- Evt. revet ost (fx parmesan)
Vær opmærksom på, at du har fået grønne citroner med i din kasse. Citronerne er modne, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronerne ikke gule.
Sæt vand over til pasta. Skyl grøntsager, rosmarin og citron.
Skræl og skær gulerødder i tern eller tynde skiver. Pluk og hak spinat groft. Skær tomater i tern. Pil og snit hvidløg fint.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Hæld vandet fra pastaen.
Pluk rosmarin fra stilken.
Tjek fisken for eventuelle ben og hinder. Krydr med salt og peber, og vend i mel eller rasp.
Varm olie og lidt smør op på en pande. Steg fisken i 2-3 min., på hver side med rosmarin, til den er gylden og gennemstegt.
Hak oliven groft. Riv skal af citronen, og skær citronen i både.
Opvarm en pande med olivenolie, og steg gulerødder møre i 3-4 min. Tilsæt spinat og hvidløg, steg fortsat i 1-2 min., og krydr med salt og peber.
Vend pasta med halvdelen af den stegte spinat samt friske tomater, revet citronskal og hakkede oliven.
Anret spinat-pasta med tomat og oliven. Top med resten af det stegte spinat og gulerødder, og spis rosmarinstegt fiskefilet med citron hertil. Drys evt. pastaen med lidt revet ost, fx parmesan.