Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rosmarinstegt kylling, hvide bønner med tomat og broccoli med mandler

2 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • ¼-1 chili
  • 2 tomater
  • 1 broccoli
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pose mandler
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pose kogte hvide bønner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tern a 1 cm. Hak chili fint. Skær tomat i små tern. Skær broccoliblomst i små buketter, skræl evt. stokken, og skær den i tern. Pil og hak hvidløg groft. Hak mandler groft.

Rosmarinstegt kylling
  1. Varm lidt olie op på en pande, og brun kylling på alle sider, ca. 8 min. i alt. Skær rosmarinstilk i 4-5 stykker, og læg ned til kyllingen. Krydr med lidt salt og peber, og lad kødet simre under låg i 5 min.

Hvide bønner med tomat
  1. Varm en gryde op med lidt olie, og steg gulerødderne i 3 min. Tilsæt hvide bønner, og steg i 3 min.

  1. Tag gryden fra varmen, og vend chili og tomater i. Smag til med salt, peber og lidt eddike, til retten er frisk og syrlig.

Broccoli med mandler
  1. Tag kyllingen af panden, og hold den varm mellem to tallerkener. Sautér broccolien på panden ved middel varme (du behøver ikke skylle panden først) i 3-4 min.

  1. Vend mandler og hvidløg med broccolien på panden, og sautér endnu 2 min. Krydr med salt.

Servering

Servér kylling med bønneretten og broccoli med mandler.

-